Reykjavik
Reykjavík (Oversat: den rygende bugt) er hovedstaden og den største by på Island. Indbyggertallet er ca. 120.000.

I byens midte ligger Tjörnin, som er én af det sydvestlige Islands største ynglepladser for vandfugle. Et hjørne af dammen er opvarmet og isfrit om vinteren, så fuglene opholder sig der året rundt.

Ifølge Landnámabók blev Reykjavík grundlagt af Landnamsmanden Ingólfur Arnarson. Arkæologiske udgravninger har senere bevist at keltiske emigranter og norske vikinger bosatte sig i området ved Reykjavík omkring 871. Indtil langt ind i det 18. århundrede var Reykjavík kun en lille bygd.

På trods af placeringen i det nordlige Atlanterhav er Reykjavík meget varmere end de fleste andre steder beliggende ved lignende breddegrader. De gennemsnitlige vintertemperaturer er ikke lavere end for New York City med temperaturer i januar liggende mellem +2 C° og -3 C°, men temperaturerne går sjældent under -15 C° om vinteren. Dette skyldes, at det islandske kystvejr om vinteren modereres af det varme vand fra Golfstrømmen. Somrene er kølige med temperaturer svingende mellem 8 og 13 C° og overstiger sjældent 20 C°.

Reykjavík er ikke en særlig våd by, men ikke desto mindre er der i gennemsnit 213 dage om året med målbar nedbør. Foråret er normalt den mest solrige årstid.

Solskinstimer ligger omkring 1300 om året, hvilket er sammenligneligt med andre steder i Norden og Nordøsteuropa. Den højeste registrerede temperatur blev registreret den 30. juli 2008 til 25,7 C°, mens den laveste var -24,5 C°, registreret den 21. januar 1918.







island fakta

Kategorier på sider:

Kort over Island Vatnajøkull Hoteller på Island Geysir Flyrejser til Island Den Blå Lagune Myvatn Geografi Rejsetid Reykjanes Areal Island Aktiviteter på Island Hekla Drikkevand Reykjavik Nødhjælp Telefonkode Tidszone Helligdage Billeje Elektricitet Island diverse Vejret på Island Største seværdigheder på Island Gullfoss Indbyggertal Island
 
 
 Du er her: Islandrejser - Rejser Islandrejser - - Hvad er Islandrejser en et  island fakta 









Der tages intet ansvar for oplysningerne p denne side. Siden kan kun betragtes som vejledende.